Skip to main content

Vores fokusområder

Vi forsker i udvikling inden for immunologi, neurologi, onkologi, virologi og øjensygdomme

Vi forsker inden for de områder, hvor de medicinske behov er store - Altid med mennesker i centrum

Målet er at kunne bremse, helbrede eller forebygge flere sygdomme, end det er muligt i dag. Indtil da er et vigtigt skridt på vejen at udvikle medicin med bedre effekt og færre bivirkninger, der gør det muligt at leve et godt liv, selvom man lever med sygdom. Det gør vi gennem samarbejde med forskere, sundhedsvæsen, beslutningstagere, andre virksomheder og ikke mindst med mennesker med alvorlige helbredsproblemer.

Immunologi

AbbVie er en af ​​de førende virksomheder inden for immunologisk forskning med mere end 20 års erfaring med biologisk medicin. Vores fokus  er effektive behandlinger af kroniske og inflammatoriske led-, hud- og tarmsygdomme som leddegigt, ankyloserende spondylitis, psoriasis, psoriasisgigt, atopisk dermatitis, Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

 

 

 

Onkologi og blodkræft

Vi fokuserer på at udvikle målrettede kræftbehandlinger. Vi udvikler i over 20 nye lægemidler i mere end 300 kliniske studier indenfor en række kræftformer, herunder blodkræftformerne: kronisk lymfatisk leukæmi, akut myeloid leukæmi og myelomatose samt diverse solide tumorer.

 

Neurologi/smerte

Vores forskning fokuserer på at udvikle lægemidler, der har potentiale til at behandle en række forskellige neurologiske og psykiatriske sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, kronisk migræne, rygmarvsskader, spasticitet efter slagtilfælde - sygdomme, der hver især påvirker millioner af mennesker verden over.

 

Øjensygdomme

Vi har skabt innovative lægemidler og sundhedsløsninger til vores patienter i over 70 år, og vi fortsætter med at skubbe grænserne for, hvad der er muligt inden for øjenområdet hver dag. Vi fokuserer på behandlinger af glaukom (grøn stær), tørre øjne og nethindesygdomme såsom diabetisk makulaødem (DME) og retinal venøs okklusion (RVO). Disse øjensygdomme påvirker hvert år millioner af menneskers syn. Vores mål er altid at beskytte og bevare vores patienters syn.

 

Virologi

Vores forskning i virologi fokuserer på at udvikle behandlinger mod blandt andet hepatitis C, en alvorlig infektion, der påvirker leveren og på sigt kan føre til skrumpelever, leversvigt og i nogle tilfælde kan udvikle sig til leverkræft. Vi stræber efter at nå det mål, som WHO har sat globalt om at udrydde hepatitis C inden år 2030. Vi forsker samtidig i behandlinger mod HIV.

 

Vidste du:

· Forskning og udvikling af AbbVies lægemidler foregår i samarbejde med danske eksperter i alle dele af det danske sundhedsvæsen.

· At AbbVie i Danmark har en stor medicinsk afdeling, som danske praktiserende læger og eksperter kan kontakte, hvis de har spørgsmål vedrørende AbbVies produkter

· AbbVie fortsætter sit engagement i immunologi med fokus på nye innovativ  lægemidler og sundhedsløsninger også i fremtiden.

DK-ABBV-23001