Sygdomsområder

Hos AbbVie fokuserer vi på de sygdomsområder, hvor behovet er stort, men hjælpen lille. Vi udvikler ikke ’me too’-produkter, men fokuserer på behandling, hvor der er et udækket medicinsk behov. Her kan vi gøre en forskel og hjælpe patienterne med at forbedre deres liv og sundhed. Vi arbejder bl.a. med virologi, immunologi og Parkinsons sygdom. Få overblikket her. 

IMMUNOLOGI

Colitis Ulcerosa

Colitis Ulcerosa er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen. Symptomer i aktive sygdomsfaser er blodig diarré, træthed og evt. blodmangel (anæmi).Se også Colitis-Chrohn Foreningen.

Hidrosadenitis Suppurativa HS

Hidrosadenitis Suppurativa (HS) er en kronisk betændelsestilstand i svedkirtlerne. Sygdommen viser sig ved gentagne udbrud af ømme bumser eller bylder, der kan danne ar. Se også Patientforeningen HS.

Juvenil Idiopatisk Artritis

Juvenil Idiopatisk Artritis (JIA)  eller børneleddegigt er kronisk betændelse i et eller flere led. Børneleddegigt starter før det fyldte 16. år og rammer dobbelt så mange piger som drenge. Se også Gigtramte Børns Forældreforening.

Morbus Bechterew

Morbus Bechterew eller rygsøjlegigt er en sjælden betændelsestilstand i rygsøjlen og i bækkenet. Sygdommen kommer til udtryk som borende smerter og er værst ved hvile. Se også Gigtforeningen for Morbus Bechterew.

Morbus Crohn

Morbus Crohn eller Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i mavetarmsystemet. Den kan ramme alle dele af mavetarmsystemet og giver ofte tilbagevendende mavesmerter og diarré. Se også Colitis-Chrohn Foreningen.

Psoriasis

Psoriasis er en en betændelseslignende tilstand i overhuden, som kan give udslæt på store dele af huden. Omfang, udseende og udbrud varierer fra person til person. Se også Psoriasisforeningen.

Psoriasis artrit

Psoriasis artrit eller psoriasisgigt er en betændelseslignende gigtlidelse, der ofte rammer et eller flere led på fingre eller tæer. 10-30 % af patienter med psoriasis udvikler psoriasisgigt. Se også Psoriasisforeningen, Gigtforeningen eller FNUG – Foreningen af Unge med Gigt.

Reumatoid artrit

Reumatoid artrit eller leddegigt er en kronisk betændelseslignende tilstand i kroppens led, som giver hævelse, smerte, stivhed og eventuelt tab af bevægelighed. Se også Gigtforeningen eller FNUG – Foreningen af Unge med Gigt.

Spondylartropati

Spondylartropati eller rygsøjlegigt er en betændelseslignende sygdom, som for det meste rammer rygsøjle og bækkenled. Sygdommen kommer især til udtryk ved hvile og giver smerter og stivhed i rygsøjlen. Se også Gigtforeningen eller FNUG – Foreningen af Unge med Gigt.

Uveitis

Uveitis eller regnbuehindebetændelse er en forstyrrelse/inflammation i øjets pigmenterede cellelag. Typisk bliver øjet rødt og  irriteret, og synet bliver sløret. 

 

NEUROLOGI

Parkinsons sygdom 

Parkinsons sygdom udvikler sig langsomt over mange år. I starten er symptomerne beskedne, men efterhånden bliver de mere fremtrædende med rysten, nedsatte bevægelser og muskelstivhed. Se også Parkinsonforeningen.

 

VIROLOGI

Hepatitis C

Hepatitis C  eller HCV er en leverbetændelse, der smitter via overførsel af blod. Symptomerne er få. Mange af dem, der får HCV, udvikler kronisk leversygdom.  Se også Dansk Hepatitis Forening , Brugernes Akademi  eller AIDS fondet.

HIV

HIV er en kronisk infektion med Humant Immundefekt Virus (HIV). Symptomerne varierer fra ingen til bl.a. mundsår, halsbetændelse og udslæt. I dag er det muligt at leve med HIV. Se også AIDS fondet.

 

ANDET

Anæstesi

Anæstesi  eller narkose er processen op til, under og lige efter en operation og inkluderer bedøvelse af patienten for at sikre et smertefrit operativt indgreb.

Endometriose 

Endometriose  er forekomst af livmoderslimhinde uden for livmoderen. De hyppigste symptomer er menstruationssmerter, smerter ved samleje og nedsat fertilitet.  Se også Endometriose Foreningen.

Prostatacancer 

Prostatacancer er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd. Kirtlen vokser gennem hele livet og hjælper med at holde mandens sæd flydende. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Se også Prostatakræftforeningen PROPA.

Fra abbvie.dk til andre danske sider

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?

Fra abbvie.dk til andre AbbVie sites

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er beregnet til borgere i et bestemt land eller bestemte lande, hvilket fremgår af webstedet. Derfor kan webstedet indeholde oplysninger om lægemidler og andre produkter eller brug af disse, som ikke er godkendt i andre lande eller regioner. Hvis du er borger i et andet land end i det, som webstedet retter sig i mod, bedes du gå tilbage til AbbVie.com eller kontakte den lokale AbbVie-repræsentant for at få de korrekte produktoplysninger for dit land.

Det Abbvie-websted, du gerne vil besøge, benytter muligvis et andet sprog end dansk.

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er muligvis ikke optimeret til den aktuelle skærmstørrelse.

Ønsker du at fortsætte til dette AbbVie website?

Du forlader AbbVie

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?