Immun-onkologi – den fjerde søjle i behandlingen af kræft

For mere end 100 år siden fik den New York-baserede kirurg Dr. William Coley for første gang den tanke, at immunsystemet prøver at angribe og kontrollere kræftceller, da han bemærkede, at sarkomer hos patienter, der havde post-operative hudinfektioner og høj feber, blev mindre. Coley eksperimenterede med en teori om, at man kunne behandle kræft med varmedræbte bakterier, men dengang var der meget lille forståelse for, hvad der igangsætter et immunrespons. 

Immunceller interagerer

Immunterapi stimulerer kroppens immunsystem til at gå til angreb på kræften. Sammen med nogle af vores egne forskere, nemlig Steve Davidsen, ph.d., Vice President for Oncology Discovery, AbbVie, og Diane Hollenbaugh, ph.d., Senior Director for Oncology Biologics, AbbVie, satte vi os ned og så på AbbVies arbejde inden for immunterapi.

Hvad ved vi nu 100 år efter, at William Coley gjorde disse første observationer, og hvilke udfordringer har immunsystemet, når det går til angreb på kræftknuder?

Davidsen:

Der er en konstant kamp mellem immunsystemet og tumorerne. Tumorerne benytter forskellige mekanismer til at undgå at blive ødelagt af immuncellerne. En af mekanismerne går ud på at aktivere de såkaldte checkpoint-receptorer på immuncellerne. Nogle checkpoint-molekyler er vigtige sluk-kontakter på immuncellerne, og aktiveringen af dem blokerer for, at et immunrespons kan rettes mod det, der defineres som "fremmed" i kroppen. Når en kræftknude aktiverer disse checkpoints, bliver det svært for immuncellerne at identificere knuden som noget, de skal angribe, og det lægger en dæmper på deres aktivitet.

Hvad er de nyeste landvindinger inden for immunterapi?

Davidsen:

Det største gennembrud i løbet af de seneste år har været, at forskerne har opdaget, at man ved at forstyrre disse checkpoint-receptorer kan aktivere immuncellerne og opnå antitumor-respons. Og da det fungerer sådan, at immunsystemet skal "genlære" at genkende tumorcellerne, har responset potentiale til at holde længe. De lægemidler, der på den måde kan "genoplære" immunsystemet, kaldes checkpoint-hæmmere. 

Og er det sådan, AbbVie vil gribe det an? 

Hollenbaugh:

Checkpoint-hæmmernes antitumor-aktivitet viser os, at tumorer kan kontrolleres af immunsystemet, men checkpoint-blokering er blot én tilgang. Vi har set på forskellige andre tilgange end checkpoint-hæmmere i mange år.

I immunsystemet, der er fuldt af tænd/sluk-kontakter, handler det jo om balance, så vi har mange muligheder for at udforske, hvordan balancen kan ændres, så tumorerne dræbes. Et af problemerne ved at stimulere immunsystemet er muligheden for, at det kan få immuncellerne til ikke blot at gå til angreb på tumorer, men også på rask væv.  

En af vores tilgange går ud på at prøve at få immuncellerne til kun at blive aktiveret i selve tumoren. I en af vores lægemiddelkandidater bruger vi vores ekspertise inden for biologiske lægemidler til kun at aktivere immuncellerne dér, hvor tumoren er.  

Hvad er udfordringerne på dette område?

Davidsen:

Det er vigtigt at forudsige, hvilke patienter der vil få størst gavn af vores lægemidler. Inden for immunterapi betyder det, at vi skal forstå tumorens immunfænotype, hvilke typer celler der er tale om, og om der er mange eller få celler; alt dette vil kunne vise os, om en given behandling er egnet til en patient eller ej. Så det er helt afgørende at prøve at forstå, hvilke patienter der vil respondere på immunterapi.

Gælder det ikke generelt for kræftbehandling?

Hollenbaugh:

Nej, ikke helt, for her prøver vi ikke kun at forstå tumoren, men også immuncellerne omkring tumoren eller immuncellerne i hele kroppen. 

Vi ved f.eks., at nogle tumorer er "varme", dvs. hvor der er mange immunceller til stede, mens andre er "kolde" og kun har ganske få immunceller i sig. Vi skal forstå, hvad det betyder, når bestemte typer – eller slet ingen – immunceller er til stede i tumoren. En af tilgangene er at finde måder, hvorpå vi kan få immuncellerne til at infiltrere de kolde tumorer og dræbe dem, når de kommer ind i dem.

Hvordan udnytter vi vores ekspertise inden for både onkologi og immunologi?

Davidsen:

På mange måder supplerer de to fagområder hinanden. 

Ved kræftsygdomme ønsker vi at skrue op for immunsystemet, så det kan gå til angreb på kræftknuderne, mens vi ved immunsygdomme ønsker at skrue ned for det, fordi det gør skade på ellers rask væv. 

Vi har mange eksempler på, hvordan onkologi-teamet har undersøgt antagonister eller agonister, mens immunologi-teamet har haft fokus på den modsatte effekt for de samme mål. De to fagområders værktøjer og teknologier til undersøgelse af immunrespons er i vid udstrækning de samme, og vi udnytter deres delte ekspertise, når vi vil skrue op eller ned for immunsystemet.

Tror du, at immunterapi er fremtiden inden for behandling af kræft? 

Davidsen: 

Historisk behandler vi kræft på tre måder: kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. Jeg tror, at immunterapien hurtigt bliver den fjerde søjle i håndteringen af kræft, men den vil ikke erstatte de andre tre fuldstændigt. 

Onkologien er jo en kombinationsvidenskab. Kræftpatienter behandles med en kombination af lægemidler, der har forskellige virkningsmekanismer. Det kan være, at den mest effektive cocktail vil være en kombination af immunterapi og andre lægemidler, der dræber tumorerne på en anden måde. 

Fremtidens kræftbehandling vil bestå af en kombination af lægemidler rettet mod tumorcellerne og aktivering af immunsystemet, og vi får brug for begge dele. Vi kan f.eks. vurdere, at det er nødvendigt at benytte immunterapi kombineret med strålebehandling, kemoterapi eller nyere stoffer, der er specifikt rettet mod kræftcellerne. 

Immun-onkologi – den fjerde søjle i behandlingen af kræft
[1]  Major Milestones Against Cancer. CancerProgress.net. Tilgået 16. juni 2016 på: http://www.cancerprogress.net/timeline/major-milestones-against-cancer
[2] Major Milestones Against Cancer. CancerProgress.net. Tilgået 16. juni 2016 på: http://www.cancerprogress.net/timeline/major-milestones-against-cancer
[3] Major Milestones Against Cancer. CancerProgress.net. Tilgået 16. juni 2016 på: http://www.cancerprogress.net/timeline/major-milestones-against-cancer
[4] FDA-Approved Cancer Immunotherapies and CRI’s Impact. Cancer Research Institute. April 9, 2015. Tilgået 16. juni 2016 på: http://www.cancerresearch.org/news-publications/our-blog/april-2015/fda-approved-cancer-immunotherapies-and-cri-impact

 

Fra abbvie.dk til andre danske sider

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?

Fra abbvie.dk til andre AbbVie sites

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er beregnet til borgere i et bestemt land eller bestemte lande, hvilket fremgår af webstedet. Derfor kan webstedet indeholde oplysninger om lægemidler og andre produkter eller brug af disse, som ikke er godkendt i andre lande eller regioner. Hvis du er borger i et andet land end i det, som webstedet retter sig i mod, bedes du gå tilbage til AbbVie.com eller kontakte den lokale AbbVie-repræsentant for at få de korrekte produktoplysninger for dit land.

Det Abbvie-websted, du gerne vil besøge, benytter muligvis et andet sprog end dansk.

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er muligvis ikke optimeret til den aktuelle skærmstørrelse.

Ønsker du at fortsætte til dette AbbVie website?

Du forlader AbbVie

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?