Håndtering af kreativitetskrisen i forskningsmiljøet

Opfindere og ingeniører gør enorme fremskridt i disse tider – det vil enhver, der har kendskab til smartphones eller 3D-printning, kunne skrive under på. Inden for grundforskningen ser vi imidlertid en kreativitetskrise, der hæmmer de videnskabelige fremskridt, hvad angår håndteringen af nogle af de største trusler mod menneskets sundhed og velstand, siger innovationsekspert Roberta Ness. Hun drøftede årsagerne til kreativitetskrisen og mulige løsninger på TEDMED 2015.

Vi_mener_1

"Problemet er, at forskningen som disciplin betragtet er blevet for forsigtig," siger Ness, tidligere dekan på University of Texas School of Public Health og Vice President for Innovation på University of Texas Health Science Center i Houston.

Denne forsigtighed skyldes konkurrencen om støttemidler og markedsføringsmuligheder, som får forskerne til at fokusere for meget på aktiviteter, der giver hurtige, synlige resultater. Egentlige gennembrud skyldes imidlertid ofte grundforskning, der hjælper os med at forstå tingene på andre måder, ifølge Ness.

"Disse helt grundlæggende gennembrud som f.eks. kimteorien og opdagelsen af dna kan ikke umiddelbart patenteres og dermed give store afkast," siger Ness. "Hvis det lykkes at opnå sådanne helt grundlæggende gennembrud, er det til gavn for samfundet og vil også afføde hundreder eller tusinder af nye patenter".

VI SKAL BRYDE RAMMERNE

"Det er ikke let at bryde rammerne, fordi det kræver, at vi udfordrer nogle fordomme, som vi ikke engang er klar over, at vi har," siger Ness. "Det er min faste overbevisning, at for at gøre reelle fremskridt inden for områder som Alzheimers, depression og kræft, der er så ødelæggende, så kræver det, at vi bryder rammerne og tænker ud af boksen". For at understrege sin pointe udfordrer Ness ofte publikum med en mordgåde. "Gary og Nancy ligger døde på gulvet. De er omgivet af en vandpøl og nogle glasskår. Hvad er der sket?" spørger hun. De fleste kæmper for at finde et svar på grundlag af de spinkle oplysninger, indtil hun stiller endnu et spørgsmål: "Hvad nu, hvis jeg fortalte jer … at Gary og Nancy er fisk?" Det er dét, Ness kalder at "bryde rammerne", fordi vi udfordres i vores måde at opfatte verden på.

IMMUN-ONKOLOGI UDFORDRER KONVENTIONEL BEHANDLING

Vi_mener_2

I forskningens historie er der eksempler på, at rammerne er blevet brudt. Eksempelvis har forskerne inden for onkologi længe ment, at bekæmpelse af kræft kræver enten kirurgisk fjernelse af kræftcellerne eller strålebehandling og/eller lægemidler, der kan slå dem ihjel. En anden tilgang – der længe har været undervurderet, men som nu vinder indpas igen – er at få kroppens immunsystem til at angribe kræftcellerne. Og det er her, immunologi og onkologi mødes.

At få den etablerede forskerverden til at se immun-onkologiens potentiale har krævet, at rammerne blev brudt, fordi "den etablerede forskerverden mente, at kræftceller ved, hvordan de skal gemme sig for immunsystemet," siger Diane Hollenbaugh, Senior Director hos AbbVie Biotherapeutics, et innovationscenter inden for onkologisk forskning og udvikling, der ligger i Redwood City, Californien.

Immunsystemet er designet til at skelne mellem normale celler og celler, som det mener ikke hører til. På den måde kan immunsystemet gå til angreb på "invaderende celler" og lade de normale celler være. Et vigtigt element i den proces er "checkpoints" – dvs. celler i immunsystemet, der skal aktiveres eller inaktiveres for at igangsætte et immunrespons. Kræftceller er indimellem i stand til at manipulere kontakten på disse checkpoints og undgår derved at blive angrebet af immunsystemet.[1]

Nogle af de første lægemidler inden for immun-onkologi, der er blevet brugt i behandlingen af kræftpatienter, er checkpoint-hæmmere, dvs. antistoffer, der er designet til at forhindre kræftcellerne i at manipulere kontakten og gemme sig for immunsystemet.

CHECKPOINT-HÆMMERE OG MERE TIL

AbbVie er i færd med at udvikle et immun-onkologisk program, og samtidig med at vores forskere arbejder på at forstå checkpoint-hæmmere, ser de også på andre måder, hvorpå man kan få immunsystemet til at bekæmpe kræft.

"Der findes mange måder, hvorpå kræftcellerne undgår at blive opdaget af immunsystemet, og checkpoint-manipulering er blot én af dem," siger Steve Davidsen, AbbVies Vice President inden for onkologisk forskning.

Anil Singhal, Vice President for F&U og afdelingsleder i AbbVie Biotherapeutics, er enig. "I stedet for at blive ved med at udvikle de samme proteiner, vil vi se mere helhedsorienteret på immunsystemet og de måder, hvorpå det kan moduleres," siger han. "Dette kan føre til andre targets, der igen kan føre til andre behandlinger af kræft eller immunsygdomme".

Det er ikke den forsigtige tilgang, andre har, men det indgår i virksomhedens pligt til at gøre en stor forskel for patienterne.

 

Om TEDMED: AbbVie er innovationssponsor for TEDMED 2015. Konferencen samler oplægsholdere og deltagere med forskellige synsvinkler, så de kan drøfte og dele idéer til fremme af nyskabelser inden for sundhed og lægemidler.

 

[1] http://www.cancer.org/treatment/treatmentsandsideeffects/treatmenttypes/immunotherapy/cancer-immunotherapy-immune-checkpoint-inhibitors

Fra abbvie.dk til andre danske sider

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?

Fra abbvie.dk til andre AbbVie sites

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er beregnet til borgere i et bestemt land eller bestemte lande, hvilket fremgår af webstedet. Derfor kan webstedet indeholde oplysninger om lægemidler og andre produkter eller brug af disse, som ikke er godkendt i andre lande eller regioner. Hvis du er borger i et andet land end i det, som webstedet retter sig i mod, bedes du gå tilbage til AbbVie.com eller kontakte den lokale AbbVie-repræsentant for at få de korrekte produktoplysninger for dit land.

Det Abbvie-websted, du gerne vil besøge, benytter muligvis et andet sprog end dansk.

Det produktspecifikke websted, som du har valgt at besøge, er muligvis ikke optimeret til den aktuelle skærmstørrelse.

Ønsker du at fortsætte til dette AbbVie website?

Du forlader AbbVie

Bemærk

Et klik på ‘Ja’-linket nedenfor bevirker, at du forlader AbbVies hjemmeside.

Links, der leder dig væk fra AbbVies hjemmeside, er ikke kontrolleret af AbbVie, og AbbVie er ikke ansvarlig for indholdet af disse sider eller evt yderligere links på disse. AbbVie tilbyder kun disse genveje som en service, og inkluderingen af sådanne genveje betyder IKKE, at de er forbundet med AbbVie.

Ønsker du at forlade AbbVies hjemmeside?